Lang ventetid på forsøg

AF NILS MULVAD (Jyllands Posten 1999)

Producenten af det alternative allergimiddel, SensiStop, som knap 20.000 danskere har prøvet gennem de seneste 16 år, har stadig ikke kunnet få effekten undersøgt af læger og forskere.

I juni sidste år stod Lars Rudbeck frem i Jyllands-Posten og fortalte, hvordan det ene tilløb efter det andet til en undersøgelse af midlet var slået fejl.

Efter artiklen blev han kontaktet af en af de læger, der allerede i 1985 havde undersøgt midlet og fundet ud af, at det hjalp på to tredjedele af hans patienter med græspollen-allergi i en dobbeltblind-undersøgelse, men resultaterne var aldrig offentliggjort, fordi lægen -Sven Feddersen ikke havde fået en forskningsbevilling til at gennemføre de nødvendige laboratorieprøver.

»Det kunne være interessant at fuldføre det, jeg ikke nåede for tretten år siden. Nu har jeg mere tid end dengang,« siger Sven Feddersen.

Han er almen praktiserende læge, har en specialpraksis i akupunktur og havde i ti år siddet i Sundhedsstyrelsens udvalg for alternativ medicin, indtil han for et par år siden rejste til Australien. Nu var han tilbage i Danmark.

Forberedelser

Feddersen og Rudbeck begyndte i august sidste år at forberede en undersøgelse. De skulle bruge allergikere over for husstøvmider, så forsøget kunne gå i gang i løbet af efteråret og vinteren, var planen. Men hvor mange skulle man undersøge?

De fik kontakt med en forsker med speciale i design af videnskabelige forsøg. Da gik det op for dem, at over halvdelen af de »rigtige« videnskabelige forsøg ikke er gennemført korrekt. Ofte er der fejl, der gør resultaterne ubrugelige.

»Og i vort tilfælde ville det være katastrofalt. Hvis der var den mindste finger at sætte på resultatet, ville vi få hele den etablerede lægeverden på nakken. Det måtte ikke kunne skydes igennem,« siger Rudbeck.

Definere forskellen

Hovedpointen er, at man på forhånd skal definere "den forskel, som undersøgelsen skal være i stand til at påvise" mellem de to forsøgsgrupper: den der får midlet, og den der ikke får det. Og Feddersen og Rudbeck fik bestemt sig for, at det var "klinisk relevant og tilfredsstillende" at kunne påvise en halvering af medicinforbruget i den gruppe, der fik midlet, i forhold til kontrolgruppen. Det betød, at der måtte være 30 i hver gruppe. Og med den konstruktion ville der være næsten 90 procents sikkerhed for et positivt resultat, hvis behandlingen virkede.

Men faktisk ville et negativt resultat kunne skyldes to ting. Dels at behandlingen ikke virkede, dels at den virkede, men ikke var påvist i dette forsøg. Det kunne være et ud af de ti forsøg, der gav et negativt resultat, selv om midlet virkede.

Tage chancen

Og det ville være ærgerligt. For der ville næppe komme en ny chance for at undersøge SensiStop. Og det ville sikkert være svært at sælge bagefter. Livsgrundlaget for Rudbeck ville være væk, manden skuffet.

»Men jeg var parat til at tage den chance. Jeg er sikker på, at det virker, og at vi har sat grænserne med så stor margin, at sandsynligheden for et positivt resultat er langt større end de 90 procent,« siger Rudbeck.

Tanken var, at Feddersen skulle stå for udleveringen af midlet og kontakten til alle patienterne, uden at han vidste, hvem der fik SensiStop, og hvem der fik placebo -et virkningsløst middel. Først når alle data var hentet hjem, skulle man bryde koden.

Skaffe penge

Men tiden trak ud. Der skulle hentes penge til at gennemføre forsøget, cirka 700.000 kroner koster det alt i alt.

I en ansøgning til Velux-fonden fra november sidste år beskrev de to detaljeret den kliniske undersøgelse.

I sidste måned kom svaret, et nej. Og det har ikke været muligt for Feddersen at få en begrundelse for afslaget, ligesom fonden heller ikke oplyser, hvilken læge der som konsulent har vendt tommelfingeren ned for undersøgelsen.

Nu er det for sent i denne omgang at undersøge for støvmide-allergi.

Kuren varer nemlig fire måneder, og om fire måneder er vinduerne åbne og den friske luft lukket ind i hjemmene. En alternativ plan om at undersøge for birkepollen er det også blevet for sent til. Nu håber Feddersen og Rudbeck at skaffe penge, så de til april kan undersøge for græspollen-allergi.

Og hvis det heller ikke lykkes, så er der igen husstøvmider til efteråret, og så fremdeles. Husstøvmider, birkepollen, græspollen. År efter år.