Candida albicans – Wikipedia:

”Candida Albicans er en gærsvamp i slægten Candida. Under normale omstændigheder lever den i 80% af den menneskelige population uden at volde skade.Overvækst resulterer dog i sygdom og kaldes Candidasis; Hyppige infektioner forårsaget af Candida Albicans omfatter trøske og vaginitis. Hos immunkompromiterede individer, f.eks. hos AIDS- patienter eller kræftpatienter, kan gærsvampen sprede sig og give alvorlige infektioner.”

 

Vores erfaringer og hypotese 

Når man er så immunbelastet som ved ovennævnte lidelser, har immunforsvaret brug for alle til rådighed stående resurser for at beskytte organismen. Derfor lader immunforsvaret Candida være, for at koncentrere sig om en vigtigere opgave. Dette er årsagen til at svampen kan brede sig uhindret hos disse patienter.  Svampen findes hos alle mennesker i begrænset omfang: i mundhulen, mave-tarm-kanalen, urinrøret hos alle mennesker, samt i skeden hos kvinder. Vi mener at det er immunforsvaret, der holder denne gærsvamp ”på plads”. Allergikeres medicinske behandling med kortison og bredspektrede antibiotika, kan i mange tilfælde fremme svampens udbredelse. 

Symptomer 

Hos begge køn kan svampeinfektion i mave/tarmkanalen, fulgt af en hvid belægning på tungen, give mistanke om en mere omfattende infektion med Candida. Denne belægning ses mest udpræget om morgenen, hvor tilstanden bedst kan vurderes. Candida i udbrud rammer oftest kvinder Her er de mest almindelige symptomer hvid belagt tunge, sygelig træthed, periodisk dårlig ånde, hævet mave og underliv, forstoppelse, kløende endetarm og et fiske-ostelugtende udflåd fra en periodisk tør skede, kombineret med kløende eller sviende skedemunding, kønslæber og tilgrænsende hudarealer. Mindre hyppigt ses: neglesvamp, hudproblemer, ledsmerter, blærebetændelse, lungebetændelse m.fl. Desuden kan svampen ændre miljøet i skeden, så sædceller ikke er i stand til at overleve, altså en mulig årsag til "sterilitet". 

Hos begge køn kan der optræde svie ved vandladning. Hvis man har to eller flere af de nævnte symptomer, er der stor sandsynlighed for at svampen har bredt sig. Symptomerne er mange og kan være så forvirrende, at de kan risikere at blive diagnosticeret som psykosomase. Hormonbalancepåvirkning af P-piller, stress, graviditet, fødsel, mv. kan medføre udbrud eller forværring af lidelsen. 

Formering 

Candida formerer sig ved knopskydning. Denne formering stiller krav til sukker, som omdannes til alkohol. Svampen bruger bl.a. det sukker, der er til rådighed: blodsukkeret, hvilket kan medføre svingende lavt blodsukker, som igen bl.a. medfører meget stor træthed. Når der sker et fald i blodsukkeret, får man trang til noget sødt. Når man giver efter for denne trang, som nærmest er uimodståelig, får svampen ekstra næring, og svampens betingelser for at brede sig, øges. Når det sker, øges trætheden og trangen til søde sager... osv. 

Alkohol 

Mange Candidaramte oplever, at blive beruset af ganske små mængder alkohol, idet svampen, som før nævnt, under sin formering omdanner sukker til alkohol. (Når gær og sukker blandes i vand, dannes der alkohol. Det er skolelærdom ) I særligt alvorlige tilfælde oplever den angrebne, at føle sig beruset, selv om det er år og dag siden vedkommende sidst har nydt alkohol. Hvis man vover sig til læge med sådanne symptomer, kan man risikere at blive betragtet som et psykisk tilfælde. For en del år siden var der en person i England, der blev anholdt for spirituskørsel, da hans promille var meget høj. Han havde ikke indtaget alkohol, men spist en hel pose lakridskonfekt forud for episoden. Det lykkedes ham, efter en del strabadser, at blive frikendt. I april 2024 gentog historien sig i Belgien: https://jyllands-posten.dk/indland/ECE17048422/mand-frikendt-for-spritko...

Restriktive diæter, evt. kombineret med lægeordineret svampemiddel, har ofte kun forbigående effekt, da det her er symptomerne, ikke årsagen, der behandles. At man er allergiker, er ikke ensbetydende med, at man dermed også får problemer med svampen. Vi skønner at det drejer sig om ca. 10 % allergikere, der har problemer med Candida i en eller anden grad.